Der har boet mennesker i vores område i mange tusinde år. Der er fundet spor af mennesker og bebyggelser fra den såkaldte Ertebølle-kultur fra Jægerstenalderen (Ældre Stenalder) i Kirke Skensved, i Jersie og i Trylleskovsområdet ved Karlstrup Strand. Disse fund kan være op til 7000 år gamle.
Den store forandring skete, da man i den såkaldte Bondestenalder (Yngre Stenalder) begyndte at dyrke jorden, og folk blev bofaste bønder. Nu var det ikke bare jægere der strejfede rundt. Der er i vores område gode fund af slebne stenøkser og andre redskaber i hele kommunens område, og i en høj øst for Karlstrup landby er der fundet et stensat gravkammer i en høj, der senere blev brugt til bronzealaderbegravelser.
Bronzealderen dateres til at starte o. 1500 år før Kristi fødsel, og egnen har været præget af denne tids store gravhøje. Nord for Solrød landsby ligger der i dag stadig 7 høje af de oprindelige 14, som indgik i et bånd af sådanne høje fra Ølby over Solrød og Karlstrup til Karlslunde. Flere steder i vort område er der fundet anseelige spor efter bebyggelser i Bronzealderen, bl.a spor i Jersie Strand-området, hvor der er fundet stolpespor efter 2 langhuse på op til 32 meters længde. Der er endvidere mange steder fundet kogegruber fra denne tid.
Fra Jernalderens begyndelse o. 500 år før Kristi fødsel er der også sikre spor efter huse, bl.a. efter 3 huse ved Solvadgård i Solrød. Det største af disse huse var 28 meter langt og 6 meter bredt. I dette hus har der været beboelse i den ene ende og stald i den anden.
Disse Jernalderbebyggelser flyttede sig, efterhånden som jorden blev udpint, og først i Vikingetid  år 1000 – 1200 kan vi regne med, at skoven var ryddet og landsbyerne lå fast på deres nuværende plads.

Landsbyerne
Den nuværende Solrød kommune omfatter 5 landsbyer, der med hver sin kirke har ligget på deres nuværende plads senest fra år 1150 – 1200, hvor de nuværende stenkirker har været bygget. Det er dog sandsynligt, at der nogle steder har været tidligere trækirker, da det tætliggende Roskilde har været bispeby allerede fra 1020.
De 5 landsbyer er Gammel Havdrup, Solrød, Jersie, Kirke Skensved og Karlstrup, og disse byer var i århundreder den eneste bebyggelse i området.
Ved udskiftningen af landsbyernes jorder omkring år 1800, blev mange gårde flyttet ud på markerne, og dette ændrede landskabet.
Senere betød bebyggelsen af Havdrup Stationsby (Ulvemosen) fra o. 1870 og bebyggelserne i Strandområderne Jersie-, Solrød- og Karlstrup Strand  (sommerhuse fra o. 1920) og senere boligområder yderligere en ændring af landskabet.

Bøndernes bomærker indridset i korvæggen på Solrød landsbykirke i ydervæggen på koret ved udvidelsen af kirken i 1300-tallet.
Fundet ved udvendig restaurering af kirken i 1975.
For lokalhistorien er det interessant, at allerede i den tidlige Middelalder blev landbyernes bønder og husmænd underlagt omegnens herregårde som stavsbundne fæstere. Hele Solrød landsby kom til at høre under Bidstrup gods (ejet af Københavns Magistrat) og alle gårde i Karlstrup blev lagt under Gammel Køgegård, medens de øvrige landsbyer fik mange forskellige ejere. Først i 1800-tallet blev de fleste bønder selvejere.
Alle 5 oprindelige kirkesogne er stadig bestående, og alle sognene lå i det tidligere Tune Herred. Sognenavnene- og herredsnavnet er interessant for slægtsforskere.

Stednavnene og byvåbnet
Landsbyernes navne stammer fra den tidlige Middelalder:
– det ældste registerede navn Scenswith (stedet ved skovkanten) fra 1257 for Kr. Skensved
– Havertorp (Hawarts Torp) fra 1265 er Havdrups tidlige navn
– Jærphøæ (Jarps Høje) er Jersies navn fra 1280
– Caxtorph (Kakks Torp) fra 1326 er i dag blevet til Karlstrup (tidligere Kagstrup)
– det yngste registrerede bynavn er Solryth (rydningen ved sumpen) fra 1340 for Solrød

Hvor Havdrup stationsby i dag ligger, lå tidligere et stort moseområde ved navn Ulvemose (Wluæmosæ nævnt 1277). Dette ulvenavn indgår i Solrød kommunes byvåben som et ulvetandsnit:

Kommunalhistorie
Det egentlige kommunale styre starter med oprettelsen af Fattigkommissioner i 1802 og med Skolekommissioner i 1814. I 1842 kommer folkevalgte Sogneforstanderskaber til, og de erstattes i 1867 af de egentlige Sogneråd, som så bestod indtil kommunalreformen i 1970.
I 1908 fik kvinder og tyende valgret til sognerådene.
Ved reformen i 1970 skabtes den nuværende Solrød kommune ved en sammenlægning af Jersie-Kr. Skensved kommune, Havdrup-Solrød kommune og Karlstrup sogn fra den tidligere Karlslunde-Karlstrup kommune. Nu bestyredes kommunen, der i 1970 havde ca. 12.000 indbyggere, af en borgmester og et byråd på 19 medlemmer.
Anlæggelsen af Sydmotorvejen og S-banen i 1970-erne skabte markante ændringer og kommunen blev kraftigt udbygget og må i dag betegnes som et egentligt byområde og en slags forstad til København, og kommunen har i 2016 ca. 21.800 indbyggere.

Artikler/fortællinger om lokalhistorien
Solrød lokalhistoriske Forenings hjemmeside (solofo.dk) indeholder under fanen “artikler” en del lokalhistoriske artikler om folk, egnens udvikling, kommunalhistorie, andelsforetagender, virksomheder, skoler og kirker mv. i Solrød kommune fra de tidligste tider op til i dag (de fleste artikler af  Kurt og Bent Hartvig Petersen).